Hvorfor er to grader varmere en katastrofe?

Fakta om klimaet

Hvorfor er to grader varmere en katastrofe?

Tidligere talte de om 2 grader af opvarmning af vores jord som ødelæggende. Denne uge frigav FNs klimapanel sin rapport, hvori det hedder, at vi ikke må overskride grænsen på 1,5 grader. Hvad er så så farligt, og hvad vil der ske?

 

Det store og brændende ord i denne sammenhæng er økosystemet. Global opvarmning højere end 1,5 grader vil grundlæggende forstyrre Jordens eksisterende økosystem. Dette gælder både planter og dyr. Mange arter vil ikke overleve, mens andre vil vokse i rekordhastighed. Når denne proces har nået et kritisk punkt, kører naturen ifølge forskerne amok og bliver selvopvarmende. Derefter smelter permafrosten, metangas fra havbunden frigøres, og regnskoven dør. I dette scenarie vil det være vanskeligt at overleve på jorden.

Green Weather påpeger nogle af de ændringer, som den globale opvarmning sandsynligvis vil medføre, ifølge IPCC-rapporten. Her kan du også se på en funktion fra CNN med en god oversigt.

Organismerne i havet

Koralrev er følsomme. De udgør 1 procent af havets overflade og giver 25 procent af arten i havet. Med en varmeforhøjelse på op til 2 grader overlever ikke koralrevet, hvilket påvirker alle organismer, der lever i og uden for koralrevet.
Når temperaturen stiger, trækkes mange fiskearter mod polerne, da havet bliver for varmt længere mod syd, hvilket betyder, at tropiske farvande mister mange arter.
Alger og bakterier i vandet trives bedre i varmen, hvilket gør sygdomme lettere at sprede.
Dyr og insekter på land

Også landdyr bevæger sig massivt i takt med klimaændringerne. Et tropisk klima på Danmarks breddegrad ville tiltrække nye arter af insekter og dyr. Nye insekttyper kan for eksempel ødelægge hele skove.
En anden konsekvens kan være, at insekter klekkes tidligere her oppe i nord, hvilket betyder, at de vandrende fugleunger ikke har noget at spise.

Vores skove

Et varmere klima giver tørrere skove, der giver plads, endda for mindre påvirkning fra vind og vind.

Vores landbrug

Sommervarmen i Sverige giver en anelse om, hvordan høsten tørrer ud. For os i Sverige er det normalt længere væk end det er steder i verden, der allerede er tørre og varme. Der er landbruget allerede påvirket som et resultat af et stadig varmere klima. Høsten resulterer ikke i hungersnød som resultat.

Vores dyr

Det samme som for landbruget gælder også for dyrene. Landbrugsdyr er lettere syge i et varmere og fugtigt klima. På samme tid udsættes dyrene for varmestress. I Sverige kan global opvarmning oprindeligt betyde, at dyr kan have en længere græsnings periode udenfor, hvilket er godt for dyrene.

Storme og vejr

Stigningen i temperatur forventes at være hurtigere i Arktis i nord end i syd mod ækvator. Jo større temperaturforskellen mellem nord og syd er, jo større er risikoen for storme. Og når havene bliver varmere på samme tid, generere der mere energi til tropiske storme.

Brande på planeten

Med varmere temperaturer i luften bliver jorden også varmere og tørrer. Vandet fordamper, og jorden bliver brandfarlig.

Ekstrem kulde

Et globalt varmere klima får jetstrømmen til at blive svagere, hvilket kan betyde en øget risiko for midlertidige udbrud af kold luft fra Arktis, ifølge nogle forskere.

Gletsjer og is

Når isen smelter, udsættes mørkt havvand, som absorberer varme, hvilket igen bidrager til en endnu større temperaturstigning. Når opvarmningen har nået mere end 1,5 grader, er isen på Grønland og Antarktis destabiliseret, hvilket kan betyde, at havniveauet hæves flere meter.

Oversvømmelser

Ø-nationer i Det Indiske Ocean og Fiji-øerne i Stillehavet er allerede påvirket af forhøjet havstand og nogle af øerne kan efterhånden forsvinde helt.

Massebevægelser af mennesker

Når klimaændringerne begynder at ramme alvorligt, vil det resultere i, at millioner af mennesker flygter fra klima- og miljøændringer med sult og sygdom i kølvandet. Endvidere, når ressourcer er knappe i en region, resulterer konflikter mellem grupper af mennesker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *