Er covid-19, corona godt for klimaet?

“Corona virussen er godt for klimaet – alligevel er det svært at nyde”

Covid-19 og corona virussen har ført til en global nedsættelse af flytrafik osv. Hvad klimaforskere har krævet i årevis, at vi skal reducere rejser og forbrug, er pludselig foran vores øjne. Men den økonomiske nedbrud fører også til aflyste klimainvesteringer og globale klimamøder bliver annullerede.
Koronakrisen har en uventet effekt: et fald i de globale klimaemissioner. Luftfarten styrter ned, og industrier står stille.

Lufthansa aflyste 23.000 flyvninger, efter at den amerikanske præsident forbød europæere fra USA. British Airways flag for lignende beslutninger. Norwegian har aflyst 4000 flyvninger og afskediget halvdelen af ​​sine ansatte. Luftfoto viser, hvordan luftrummet over Kina næsten er tomt.

Stop i Kina, verdens fabrik, har resulteret i en 25 procent reduktion i CO2-emissioner i de seneste måneder sammenlignet med den samme måned i 2019.. Det samme mønster kan ses i Italien. Ifølge satellitdata er luftforeningerne over det nordlige Italien faldet markant.

Udslip er kraftigt reduceret, men er corona, covid-19 godt for klimaet? Tværtimod, forskere siger: “En skræmmende lektie”

Kort, der viser luftforurening over Kina.
Reduktion af luftforurening i Kina i januar-februar 2020.
Corona virussen har hurtigt ført til reducerede emissioner i verden. Himlen i Kina er pludselig blevet blå, og vandet i Venedig er klaret. Forskere ser dog ikke virussen som en god nyhed i lyset af klimaet. Tværtimod, de mener, at klimaforandringer også kan føre lokalsamfundene i en nødsituation.

Folk er stoppet med at køre, stoppet med at handle og stoppet med at rejse tusinder af miles fra det ene land til det andet. Samtidig er det krav, der er blevet fremsat højt, blevet en realitet.

Klimaemissionerne er faldet, og de er faldet med hastighed.

Kortene over luftkvaliteten, der har brændt rødt over de store byer, bliver pludselig blå.

En af de mest bevægende nyheder i de sidste par uger har været, at folk i Kina for første gang har set en blå himmel.

Også i Helsinki er luften lettere at indånde, og Meteorologiske Instituts kort viser, at kvælstofdioxidemissionerne fra trafikken er faldet.

udslippen er også faldet i flytrafikken. Men et fald kan også ses i energiproduktion og industri.

I Kina er det beregnet, at kuldioxidemissionerne vil falde med et kvartal på grund af covid-19, corona virussen – noget, der delvis kan forklares i feriesæsonen omkring det kinesiske nytår. Kurven er dog ikke vendt tilbage til det normale.

Kina er den største kilde til klimaemissioner i verden. Den reduktion, der nu er blevet påvist, kan betyde, at op til 200 millioner ton kuldioxid forsvinder fra atmosfæren. Dette svarer til cirka fire gange Finlands samlede klimaemissioner pr. Indbygger. År.

Når Europa og USA følger efter, er det indlysende, at vi vil se en reduktion i verdens udslip på en eller anden måde.

Vi ved dog stadig ikke, hvor meget dette vil påvirke kuldioxidindholdet i atmosfæren. Dette undersøger forskerne bedst.

Et frygtescenario, siger forskere.Men er de særlige forholdsregler truffet på grund af covid-19, corona virus også er godt for klima? Kunne du endda nyde det, da verden er begyndt at ligne det den burde.

Nej – tværtimod, siger en professor i miljøpolitik ved Helsingfors Universitet.

“Med hensyn til det samlede billede er dette et rædselscenarie,” siger Hukkinen.

Ifølge ham tilbyder covid-19 og corona virussen en skræmmende lektion om klimaændringer.

– Det er trist, da vi ved, at vi kunne slippe af med de problemer, der er forårsaget af lufttrafik med enklere midler.

Ifølge proffessoren er nød- og beredskabsloven i Finland bare en test af, hvad der sker, når trusler om klimaændringer begynder at blive realiseret.

– Covid-19 og orona virussen viser, hvad der sandsynligvis vil ske, når virkningerne af klimaændringer bliver virkelighed.

Vi ser, at beslutningstagere sandsynligvis vil svare, når det virkelig betyder noget. Politik har i det mindste hidtil været tilfreds med sin fravær.

Regeringen har konstant holdt sammen og har ikke tøvet med at lægge økonomisk vækst på is nu, hvor menneskelivet står på spil.

“Covid -19 og corona virussen viser, hvad der sandsynligvis vil ske, når virkningerne af klimaændringer bliver virkelighed.”

– siger professoren i miljøpolitik
Den samme opførsel er ikke set i form af klimaændringer.

Mange ekstreme vejrfænomener er allerede blevet virkelighed – og de forventes at stige, efterhånden som klimaet opvarmes yderligere.

Ligesom en pandemi gør det også luftforurening.

Ifølge en nylig undersøgelse dør over 8 millioner mennesker af luftforurening hvert år.

Der er flere liv der dør at dårlig klima end forventet for covoid -19 og corona virus, der skal høstes

Klimaændringer er af størrelsesordenen mere dødbringende end den krise, vi lever i. Hvorfor har det ikke ført til lignende særlige foranstaltninger?

Manglende evne til at reagere på advarsler

Heller ikke førte pandemien til hurtig handling, så længe den kun var en trussel. Verdenssundhedsorganisationen WHO havde længe advaret om en pandemi.

Eksperter har talt om pandemien på samme måde som klimaeksperter har talt om virkningerne af klimaopvarmning.

Pandemien har vist vores sociale systems evne til at reagere. Samtidig har det imidlertid vist vores samlede manglende evne til at foregribe på forhånd, siger professoren.

– Beslutningstagere gjorde intet i alle disse år, da eksperterne inden for epidemiologi fortalte os, at en alvorlig pandemi er på vej.

Når du skal tage beslutninger, der strækker sig 20 år i fremtiden, bliver det også et generations spørgsmål – du føler, at du ikke selv er berørt.
–  Professor i miljøpolitik

Ganske vist adskiller klimaændringer og pandemien sig fra hinanden. En vaccine kan udvikles mod en virus, men det er mere mangesidig at stoppe klimaændringerne.

– Det faktum, at mange mennesker dør på en gang, udløser frygt reaktioner. Når en person dør hver anden dag på grund af luftforurening, er det ikke så slemt.

Svært at tage beslutninger med et langt tidsperspektiv

Forskningsgruppen arrangerede for nylig en øvelse for  bypolitiske beslutningstagere. Det var en fiktiv øvelse af naturkatastrofer, der bliver mere almindelig som følge af klimaændringer.

Beslutningstagerne fik en række beføjelser til at løse energi- og trafikproblemer. Disse ville hurtigt blive løst for ikke at forværre krisen.

Øvelsen viste tegn på, at vidtrækkende beslutninger er meget vanskelige.

– Når du skal tage beslutninger, der strækker sig 20 år i fremtiden, bliver det også et generationsspørgsmål, og du føler, at du ikke selv er berørt.

Når skovbrande, regn, oversvømmelser og isstorme, der i større grad forårsager strømafbrydelser, rammer Skandinavien, vil der være lige så meget mobilisering som nu.

Samfundet bliver kronisk autoritært, hvis vi konstant implementerer loven om beredskab, noget der allerede har vakt diskussion blandt de juridiske lærde.

– Da kriserne gentager sig, kan vores kære demokratiske samfund til dels blive autoritære.